Hvad er ping?
Ping er et mål for forbindelsens svartid, også kaldet latenstid: tiden fra din enhed sender en forespørgsel, til svaret er tilbage — målt i millisekunder (ms). Jo lavere tal, jo hurtigere reagerer forbindelsen.
Sådan virker det
Navnet kommer fra ping-programmet, der følger med de fleste styresystemer: Det sender en lille »echo«-besked til en anden maskine via ICMP-protokollen — beskrevet i internetstandarden RFC 792 tilbage i 1981 — og måler, hvor lang tid der går, før svaret er tilbage. Den rundtur, målt i millisekunder, er dit ping.
Svartiden bestemmes af signalets rejse: hvor langt det skal, hvor mange led det passerer, og hvor travlt der er undervejs. Derfor afhænger den mere af forbindelsestypen end af abonnementets hastighed — en satellitforbindelse har fx naturligt længere svartid, fordi signalet skal en tur i rummet, uanset hvor høj downloadhastigheden er.
Hvad betyder det for dig?
Streaming og downloads er tålmodige og mærker sjældent svartiden. Onlinespil, videomøder og alt andet, hvor du venter på et svar i realtid, mærker den med det samme: Høj svartid føles som forsinkelse og hak, selv om hastigheden ser fin ud på papiret.
Vil du kende din egen svartid, måler vores hastighedstest den som en del af den samlede måling — sammen med download og upload. Mål gerne flere gange og både med kabel og over wi-fi: Den trådløse strækning lægger typisk sit eget oveni.
Fra begreber til priser
Indtast din adresse, og sammenlign bredbåndsprodukterne med totalpris for det første år — uden skjulte gebyrer.
Sammenlign bredbånd på din adresseKilder og referencer
RFC 792: Internet Control Message Protocolrfc-editor.org(september 1981)
Internetstandarden bag ping-værktøjet: ICMP-protokollens echo-beskeder, som ping måler rundturstiden med.
Measurement Lab: NDT (Network Diagnostic Tool)measurementlab.net
Den åbne måletest bag vores hastighedstest — måler download, upload og svartid (latency).
Relateret indhold
- Bredbåndsordbog
Korte forklaringer på begreberne bag din internetforbindelse.
- Router
Boksen, der forbinder hjemmet med internettet: hvad routeren gør, og hvorfor dens placering betyder mere, end man tror.
- Wi-fi
Den trådløse strækning mellem enhederne og routeren: frekvensbånd, generationer — og hvorfor wi-fi ofte er flaskehalsen.
- Mesh-netværk
Wi-fi med flere sendere, der arbejder sammen som ét netværk — og det ærlige svar på, hvad mesh kan og ikke kan.
- Fiberboks
Boksen, hvor fiberen ender i boligen: hvad den gør, hvordan den installeres — og hvorfor placeringen er værd at tænke over.
- Coax (kabel-tv-internet)
Kabeltypen bag kabel-tv-nettet — og hvad bredbånd gennem kabel-tv-stikket kan, med dækning og udbredelse i tal.
- IP-adresse
Internettets svar på en postadresse: hvad IP-adressen gør, forskellen på IPv4 og IPv6 — og på dynamisk og fast IP.
- DNS
Internettets adressebog: hvordan navne bliver til IP-adresser — og hvorfor nettet føles nede, når DNS driller.
- Hastighedstest
Mål din reelle download- og upload-hastighed direkte i browseren — og forstå, hvorfor tallet sjældent matcher abonnementet.