Hvad er en IP-adresse?
En IP-adresse er det nummer, der identificerer din forbindelse på internettet — internettets svar på en postadresse. Uden den kan svar ikke finde tilbage til din enhed.
Sådan virker det
Når din enhed henter en side eller sender en besked, mærkes hver datapakke med en afsender- og en modtageradresse — to IP-adresser. Adresserne tildeles koordineret: Organisationen IANA står for den globale fordeling af internettets adresserum, som derfra deles ud gennem regionale registre og til sidst din udbyder.
Der er to versioner i aktiv brug. IPv4 — taget i brug i 1983 og stadig den mest udbredte — bruger 32-bit adresser, dem du kender som fire tal med punktummer imellem, fx 192.168.1.1. IPv6 er efterfølgeren med et langt større adresserum. I et typisk hjem har routeren én adresse udadtil, mens enhederne indenfor bruger lokale adresser bag den.
Hvad betyder det for dig?
For de fleste passer internettet sig selv: Udbyderen tildeler din forbindelse en dynamisk IP-adresse, som kan skifte over tid, uden at du mærker det. En fast (statisk) IP — samme adresse hele tiden — er typisk et tilvalg og mest relevant, hvis du vil køre egne servere eller har erhvervsbehov som VPN-opsætninger; vilkår og pris afhænger af udbyderen.
Og skulle en tjeneste bede dig »finde din IP«, ligger den som regel i routerens administrationsside eller i enhedens netværksindstillinger.
Fra begreber til priser
Indtast din adresse, og sammenlign bredbåndsprodukterne med totalpris for det første år — uden skjulte gebyrer.
Sammenlign bredbånd på din adresseKilder og referencer
IANA: Number Resourcesiana.org
IANA koordinerer den globale tildeling af IP-adresser: IPv4 (taget i brug i 1983, 32-bit adresser) og IPv6 er de to versioner i aktiv brug.
RFC 791: Internet Protocolrfc-editor.org(september 1981)
Selve internetprotokollen — standarden, der definerer IPv4-adresserne og pakkeformatet.
Relateret indhold
- Bredbåndsordbog
Korte forklaringer på begreberne bag din internetforbindelse.
- Router
Boksen, der forbinder hjemmet med internettet: hvad routeren gør, og hvorfor dens placering betyder mere, end man tror.
- Wi-fi
Den trådløse strækning mellem enhederne og routeren: frekvensbånd, generationer — og hvorfor wi-fi ofte er flaskehalsen.
- Mesh-netværk
Wi-fi med flere sendere, der arbejder sammen som ét netværk — og det ærlige svar på, hvad mesh kan og ikke kan.
- Fiberboks
Boksen, hvor fiberen ender i boligen: hvad den gør, hvordan den installeres — og hvorfor placeringen er værd at tænke over.
- Coax (kabel-tv-internet)
Kabeltypen bag kabel-tv-nettet — og hvad bredbånd gennem kabel-tv-stikket kan, med dækning og udbredelse i tal.
- DNS
Internettets adressebog: hvordan navne bliver til IP-adresser — og hvorfor nettet føles nede, når DNS driller.
- Ping og latenstid
Forbindelsens svartid målt i millisekunder: hvad ping er, hvornår det betyder noget — og hvordan du måler det.
- Erhvervsinternet
SLA, fast IP og helt andre bindingsregler — og det ærlige svar på, hvornår privat bredbånd rækker.